Alle haver der kommer til salg, vil først blive tilbudt ventelisten. Derfor er det en god idé at du tilmelder dig ventelisten. På den måde vil du, hver gang der kommer en ny have til salg, blive inviteret til fremvisning.
Haverne bliver tilbudt i anciennitets rækkefølge. Selv om du måske er placeret langt nede på ventelisten, skal du ikke miste modet, for mange gange bliver haver solgt til personer godt nede på ventelisten. Det er nemlig meget forskellig hvad man ønsker at købe.
Det koster kr. 200,- at komme på ventelisten hos os. Gebyret dækker indeværende og næste år. Derefter vil man, om man ønsker at blive stående på listen, årlig blive opkrævet et ajourførings gebyr på kr. 100,-
Det er et krav at du er bosiddende i Silkeborg kommune for at blive optaget på ventelisten.
For at komme på ventelisten skal du henvende dig til haveforeningen på mail.
Det er vigtig at din mail indeholder følgende informationer:
- Navn
- Adresse
- Postnr-/By
- Telefonnummer
- Mailadresse
Mail adressen er: mail@frydensbjerg1919.dk
Så snart vi har registreret din henvendelse, vil du få oplyst kontonummer, hvor du skal indsætte ventelistegebyret.
Hvis du ønsker at forespørge din placering på ventelisten, kan du også gøre dette ved at at kontakte ovenstående mailadresse.